Wu-pige (IV)

Undskyld piger i Kina.
Måske skal I ikke være så kede af det, når I bliver frasorteret før, under eller efter fødslen, for der skal stærke skuldre til. Kina behøver individer med meget stærke skuldre. Læs lige her:
I år 2030 er den ideelle familiestruktur i Kina den, at en voksen person på sine skuldre bærer to forældre og fire bedsteforældre. Han eller hun vil ikke have hverken mostre, onkler, fastre, farbrødre, morbrødre, kusiner eller fætre at rådslå sig med endsige aflaste sig, når plejen af de game bliver for besværlig.
Har Kina ikke til den tid afskaffet kvindekønnet (eller giftet det bort til den vestlige verden), kan man forestille sig den situation at to personer af forskellige køn gifter sig med hinanden. Takket være en ny regeringsbestemmelse kan parret nu, da de begge er enebørn føde sig to børn. Gør de det, vil de tilsammen have en forsørgerbyrde på 2 børn, 4 (sviger)forældre og 8 bedsteforældre. Lad os håbe for parret her, at bedsteforældrene ikke bliver for gamle, for syge og for plejekrævende. Der kan hurtigt blive noget at se til!
Omkring sig i samfundet vil vor tænkte lille familie have utallige gamle mennesker, der er på vej til at dø. De lever kummerligt og uforsørget fordi, deres søn stak af eller måske ikke var så heldig at finde sig en kone, der kunne føde en arving til at holde liv i stamtræet og dermed holde dem forsørget.
Hvis teknologien til den tid har brug for samlebåndsfabrikker, vil de være flyttet til lande, hvor der er mennesker til at betjene maskinerne. De mange fabrikker, der i dag hjælper Kina med at ranke ryggen økonomisk, forsvinder lige så hurtigt som de kom og i takt med at den kinesiske befolkning gråner ud, nedslides eller af andre grunde ikke længere kan bruges i produktionen.
Til dig der nu bliver bekymret på Kinas vegne, kan jeg sige, at det behøver du bestemt ikke. Du kan føle dig aldeles tryg. De kinesiske myndigheder har valgt at sætte kikkerten for det blinde øje. Ovenstående oplysninger stammer hverken fra den kinesiske regering, KKP, Folkets Dagblad eller Xinhoa Net. (Hellige være deres navne. Thi de alene vide!) Oplysningerne her har derfor, som du nok kan regne ud, efter kinesisk praksis ingen sandhedsværdi i dagens Kina og bør derfor ikke bekymre, - i hvert fald ikke før det er for sent. Til den tid kan du være sikker på, at problemet vil blive løst effektivt og resolut ved, at myndighederne til alles glæde og ved offentligt skue skyder en synder eller to.

0 kommentarer:
Send en kommentar
<< Startside