Free Burma!

Sidste uge bød på en rigtig øjenåbner. De mange munke, der kom gående barfodet og i snor lige rækker gennem Rangoon gader. Munke der ellers lever afsondret og nøjsomt. De valgte at gå på gaden fordi nogle benzinpriser var blet fordoblet. Vi så de øvrige indbyggere i Rangoon blev modigere og modigere dag for dag efterhånden som de så, at der ikke skete munkene noget. Myndighederne - eller regimet som Burmas selvforkælede og illegitime magttilranere vel bør omtalels. Regimet turde ikke gøre munkene noget. Troede man, men man blev klogere. Det bliver vi andre forhåbentlig også, for her er virkelig noget at lære!

Selvfølgelig gik det galt. Der kom drab i gaderne. Vi ser en japansk journalist blive skud ned på åben gade. I et kort glimt ser vi ham falde til jorden med begge arme rakt op over hovet som tegn på overgivelse. Manden var rejst ind i Burma på turistvisum, lyder det tørt fra den kinesiske sandhedsfabrik Xinhoa. Har det udsagn en pointe? spørger man sig selv. Mener Xinhoa at man godt må skyde en japaner med begge arme i vejret ned på åben gade, når han rejser på turistvisum?

Man undres. Man undres også over at Xinhoa ligesom de kinesiske myndigheder er så bemærkelsesværdig tavse under hele opstanden i Burma. Mod slutningen af den nu morderisk nedkæmpede opstand kom Xinhoa med nogle minimalistiske oplysninger om den seneste uges begivenheder. Oplysninger der fuldstændig følger kup-juntaens oplysninger. Få mennesker er døde under urolighederne og en del flere er såret hedder det. Løgnagtigt for alle, der har øjne i hovedet fremturer Xinhoa med oplysninger om, at det er gået hårdere ud over Burmas sikkerhedsstyrker end over demonstranterne i Burma.

Hvad Xinhoa ikke fortæller er, at Kina gennem de sidste 10 - 20 år nærmest har defacto-annekteret Burma og gjort landet til noget, der ligner en kinesisk provins. Visse steder er grænseovervågningen mellem Kina og Burma helt væk. Folk færdes frit frem og tilbage. Der handles med kinesike penge i store dele af Burma, kinesiske håndværkere og handlende vrimler frem overalt. Der skiltes på kinesisk i store områder af landet og der rejses store lystavler med kinesisk reklame og propaganda. Ca. 90 % af de våben, der anvendes til at holde folket nede i Burmas alt for store hær kommer fra... Ja, rigtig gættet Kina. "Harmonisering" af Burmas befolkning, vil Kina sikkert kalde det.

Hvorom alting er, så har protesterne i Rangoons gader udstillet Kina. Kina er ikke det samme land i dag, som det var for 14 dage siden. Netop her op til Nationalkongressen, der starter den 15. oktober har landet nu pådraget sig to grimme pletter på dets ellers nærmest manisk polerede nationale image. At "Made in China" ikke er det kvalitetsmærke, som mange kinesere har forsøgt at bilde sig selv ind at det var, har gjort ondt. Og nu det her: Vi ser Kina som landet, der snylter på verdensopinionen ved at lave lukrative forretninger med lande, som andre af verdens lande i samvittighedens og anstændighedens navn boykotter. Lyset falder nu på et Kina, der er isendede kold over for frihedstrangen i deres eget naboland. De sælger våben og andet udstyr til at hjælpe nabolandets bødelregering med at knægte friheden. Det er ikke kun blodige penge, Kina tjener her. Det er også usselt tjente penge. Så længe Kina bestemmer får Burmerne ikke lov at rejse sig. De tidligere så verdensrevolutionære kinesere er i dag mere rovlystne end de værste kapitalister.

Burmas heroisme bliver Kinas skam, sådan lyd overskriften på en artikel i TimesOnline fra i mandags. Du kan læse den her (på engelsk).

Kinesiske medier træder varsomt, når det gælder Burma. En overskrift fra Asia Times Online. Du finder artiklen her (på engelsk). Fra et andet link til samme avis kan du også læse om, hvordan Kina gennem tiderne har taget vare på "sit kongerige af jade", Burma. Find artiklen her.

Ondskaben har fået en ny akse, Burma-Darfur-China, skriver ocregister. Læs her (på engelsk).